Skal jeg være jeres bryllupsfotograf?

At hyre en bryllupsfotograf er i høj grad et spørgsmål om tillid. Når I har brugt dage, sikkert flere måneder, på at planlægge jeres store dag, hvorfor så gå på kompromis med jeres minder? For mig at se er min vigtigste opgave - foruden at indramme jeres glæde og lykke - at give jer ro til at nyde dagen med visheden om, at minderne er i sikre hænder.

 
bryllupsfotografering
 
 
 

Som fotojournalist arbejder jeg først og fremmest med den menneskelige fortælling, de store øjeblikke og de ægte følelser. Jeg er vant til at arbejde diskret, nærværende og ikke mindst effektivt på en dag, hvor I allerhelst vil bruge tiden sammen med jeres kære.

Bryllupsportrætterne udvikler vi sammen, hvor vi bruger tid på at ramme netop den stil, som I godt kan lide. På et forberedende møde i god tid inden vielsen udvælger vi lokationer til portrætterne og snakker alle jeres ønsker igennem, ligesom I kan få svar på alle jeres spørgsmål - store som små.
 

Tøv ikke med at kontakte mig på info@camillaronde.dk eller via kontaktformularen her på siden for et uforpligtende tilbud, der er tilpasset netop jeres ønsker og budget.

 

 
 
 
 
 



Tak til Simone og Lasse for brug af et udvalg af billederne fra deres bryllupsdag.

Kontakt mig